cara menutup luka

VIDEN OM SÅRFORBINDING – Opfrisk din viden om behandling af de mest almindelige småskader, og find den rette sårforbinding blandt et udvalg af universelle og avancerede løsninger.

5 min. læsning
Vis mere

Små sår bør også tages alvorligt: Enhver lille hudskade fortjener opmærksomhed og den rette behandling, så din hud kan hele flot. Og så er det jo godt, at de sårforbindinger, der findes i dag, anvender de nyeste medicinske teknologier og fås i forskellige former, strukturer og størrelser.

Lad os præsentere dig for nogle af de specialløsninger, som du måske slet ikke kender. Bliv ekspert i behandling af småskader ved at lære de nye og effektive produkter at kende, så du kan vælge den rette løsning, næste gang uheldet er ude.

Hudafskrabninger Og Snitsår

Image

Hvis du har skåret dig eller fået en hudafskrabning (se Akut hjælp Snitsår og hudafskrabninger): Det første, du skal gøre, er at vaske og sørge for at få fjernet grus og små fremmedlegemer.

Hvis såret bløder kraftigt, hvilket nogle gange er tilfældet med et snitsår i ansigtet eller en finger, skal du standse blødningen ved at anlægge et tryk med en ren forbinding.

Vælg en sårforbinding, der passer til det sted, hvor såret befinder sig. Små sår i ansigtet kan f.eks. tildækkes på en diskret måde med et lille stykke Hansaplast Invisible Protection. Store hudafskrabninger, f.eks. på knæet, kræver et kraftigt plaster, f.eks. fra serien Hansaplast Universal eller Elastic.

Vabler: Lad Være Med At Prikke Hul På Dem

Image

Har du fået en vabel? Hvis vablen stadig er intakt, kan du vælge at lade den være utildækket, så den kan hele af sig selv. Men hvis vablen sidder på et udsat sted, f.eks. på din hånd eller hæl, er det vigtigt, at du hurtigst muligt beskytter den mod yderligere friktion med et Hansaplast SOS Vabelplaster. Plasteret fungerer ikke alene som en stødpude for vablen, men det forhindrer også, at der går hul på vablen, som på den måde får lov til at hele af sig selv (se også: Akut hjælp Vabler under overskiften Skønhed & pleje). Hvis der er gået hul på vablen, kan du stadig godt tildække den med et SOS Vabelplaster, da det giver ideelle betingelser for heling.

Plastre Til Forskellige Kropsdele

Image

Plastre såsom Universal eller Elastic, der fås som strips i forskellige størrelser er som regel egnede til de fleste sår. Men alt afhængigt af hvor såret befinder sig, kan der være et bedre valg, dvs. et plaster, som på grund af dets form, størrelse, materiale eller klæbeevne er skræddersyet til det pågældende formål.

Find det ideelle plaster i Hansaplasts sortiment. Sår i ansigtet og på synlige kropsdele kan tildækkes på en diskret måde med Invisible Protection plasterstrips, der både ligner og føles som et ekstra lag hud og er 100 % gennemsigtige.

Til større hudområder såsom knæ eller til bevægelige områder såsom led, der er udsat for meget bevægelse og friktion, er Hansaplast Elastic plasterstrimler ideelle.

Når det gælder hænder og fingre, er det en god idé at have Hansaplast Finger Strips eller Hand Pack ved hånden.

Sidder såret på et sted, der er meget svært at tildække med en plasterstrips? Så prøv Hansaplast Spray Plaster. Det er let at påføre med én hånd, også på besværlige steder, og lægger en vandtæt, gennemsigtig, åndbar og hudvenlig film hen over såret.

Snitsår Og Hudafskrabninger Hos Børn: små Uheld Uden Tårer

Image

Børn falder ofte i forbindelse med sport eller leg, med hudafskrabninger eller rifter til følge. Der findes en børnevenlig måde at behandle disse små, men smertefulde skader på, så små uheld hurtigt er glemt.

Prøv de hudvenlige Hansaplast Junior plastre med sjove motiver, børn kan samle på, såsom Junior Mickey og vennerne, Peter Plys og Prinsesse. © Disney

Til hudafskrabninger eller sår på knæ og albuer: Her er det en særlig god idé at bruge Hansaplast Sensitive med antibakterielt sølv: Sølvteknologien har en antibakteriel virkning (den hæmmer eventuelle skadelige bakterier, hvilket reducerer risikoen for infektion), og plastrene er store nok til at dække hele knæet.

Teenagere, som kommer til skade i forbindelse med sport, foretrækker nok det holdbare Hansaplast Elastic plaster.

Hvis du vil give din familie den bedste sårpleje, der findes, bør du købe plastre i forskellige former og størrelser; her kan du med fordel vælge en sortimentsæske såsom Hansaplast Hand Pack, som indeholder plasterstrips, der er beregnet specielt til fingerspidser, knoer mv. (Se også listen over de ting, et velforsynet Medicinskab bør indeholde).

Besværlige Led: hudafskrabninger På Knæ, Albuer Eller Knoer

Image

Det kan være svært at tildække sår på fingre, hæle, knoer eller knæ, fordi det er steder, du bevæger meget, men du er på den anden side nødt til at tildække dem for at holde snavs ude.
Prøv vores specialplastre såsom Hansaplast Elastic, der yder holdbar beskyttelse til disse kropsdele, samtidig med at de giver dig god mobilitet.
Et andet alternativ: Brug et flydende sprayplaster såsom Hansaplast Spray Plaster. Det praktiske og gennemsigtige sprayplaster går straks til angreb på bakterier. Sprayplasteret består af en fleksibel film, som kan påføres selv på besværlige eller svært tilgængelige steder. Det er vandtæt (falder ikke af i badet!), og du behøver kun at påføre det én gang.

Sart Hud?

Image

Du er måske et af de mennesker, som aldrig har brudt sig om plastre, fordi du har sart hud? Så anbefaler vi dig at prøve et plaster fra den ekstra hudvenlige Sensitive-serie.

Plastrene i denne serie fås og findes også i varianten Sensitive med Sølv teknologi, som har en antiseptisk virkning og reducerer risikoen for infektion.

Kontakt altid din læge, hvis såret er dybt, bløder eller viser tegn på infektion, f.eks. hvis det er rødt, hæver eller er varmt. 
Søg desuden lægehjælp, hvis du ikke kan rense såret ordentligt.
Hvis du har diabetes, er korrekt sårpleje særligt vigtigt. Kontakt altid din læge og/eller fodlæge, hvis du er i tvivl, selv ved behandling af mindre sår og revner i huden – især på fødderne.
 
Bemærk, at ingen af de ovenstående tip eller anbefalinger er en erstatning for medicinsk rådgivning. Læs omhyggeligt brugsanvisningen i produktpakkerne. Vigtigt: Kontakt en læge, hvis du er i tvivl om, hvordan du behandler dit sår korrekt.
 
Oplysningerne på dette websted må ikke bruges til at stille en diagnose eller behandle et helbredsproblem eller sygdom. De er ikke en erstatning for professionel behandling eller rådgivning. Kontakt din læge, hvis du har eller har mistanke om, at du har et helbredsproblem. Du må aldrig ignorere professionelle medicinske anbefalinger eller undlade at søge lægehjælp på grund af noget, du har læst på dette websted.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om Hansaplast-produkter, kan du kontakte os pr. e-mail på pharmacy.dk@beiersdorf.com. Læs omhyggeligt brugsanvisningen i produktpakkerne.